Om Invest for Impact Denmark
Invest for Impact Denmark er en almennyttig forening, som blev stiftet 15. december 2023 af Den Sociale Kapitalfond.
Det er Den Sociale Kapitalfond, der har taget initiativ til Rådet og etableringen er sket i samarbejde med TrygFonden, Sparekassen Sjælland-Fyn, Landsbyggefonden og Dansk Industri.
Det skal være lettere og mere attraktivt at investere for impact
Invest for Impact Denmark arbejder for at gøre det lettere og mere attraktivt at investere for samfunds- og klimamæssig impact samtidig med et finansielt afkast.
Vi er et nationalt partnerskab, der sammen bidrager med erfaringer, kompetencer og ambitioner på tværs af kapital, virksomheder, rådgivning, viden og den offentlige sektor.
For at overvinde de udfordringer, vi står overfor, er det afgørende, at vi sammen arbejder for en fremtid, hvor den impact-mæssige konsekvens er en central overvejelse i alle investerings-, forretningsmæssige og offentlige beslutninger.
Derfor vil vi gå forrest og vise mulighederne og udarbejde anbefalinger for, hvordan mere dansk kapital kan investeres med intention om at skabe positiv og målbar samfunds- og klimamæssig impact samtidig med et finansielt afkast.
Vores overordnede formål er at fremme impact-investeringer i Danmark. Derfor arbejder vi for at det skal være …
Lettere at investere for impact:
- Kapitaludbud og -behov skal stimuleres, synliggøres, øges og mødes
- Vi skal tydeligt kunne definere, dokumentere og rapportere den impact, der ønskes opnået med investeringen, og som sker med investeringen
- Nye investeringssamarbejder skal etableres
- Barrierer skal identificeres og fjernes
Mere attraktivt at investere for impact:
- Vi vil vise de gode eksempler, hvor der er skabt dobbelt positivt afkast – finansielt og impact-mæssigt
- Forbedre rammevilkår og økonomiske incitamenter. Både for impact-investorer og de virksomheder, der leverer impact-løsninger
Vores mission er at ...
Øge forståelsen
af impact investeringer – synliggøre hvordan øget mobilisering af kapital til finansiering af virksomheder og løsninger, skaber samfundsmæssig impact og driver positiv forandring.
Samle aktører
skabe netværk og fællesskab om at investere for impact ved at samle investorer, virksomheder, rådgivere, politikere og offentlige aktører, som skaber og udvikler vores velfærdssamfund.
Bane vejen
gennemføre analyser, formidling, deling af viden fra indland og udland, udvikle anbefalinger til en fælles national strategi, opfordring til debat, påvirkning af rammevilkår og udbredelse af standarder for definition og måling af impact.
Vores vision
Danmark skal udvikle sig til en impact-økonomi, hvor den impact-mæssige konsekvens, er en central overvejelse i alle investerings-, forretningsmæssige, og offentlige beslutninger.